Ja- det må man jo godt sige, når jeg nu i den grad forsømmer min blog. Men jeg har simpelthen ikke haft tiden og overskuddet, til at vise noget af det jeg går og sysler med.
Vores dumme pc, har så også igen haft nedbrud. Windows vil pludselig ikke starte og står og kører i ring.
Det betyder, at pc'en skal genindstalleres til fabriksindstillinger og alle data på C-drevet ryger sig en tur. Det er efterhånden ikke så svært at gøre det - med det tager en helv... tid at få alle programmer, diverse opsætninger og plug in's til mine billedbehandlingsprogrammer op at køre igen. Men nu har vi skiftet styresystem til Windows 8, så nu krydser jeg fingre for at det holder. Ellers er det en ny pc næste gang.
Så det med at sysle med hyggelige blogindlæg osv. har der ikke været tid til. Men jeg håber, at I kan holde til et laaaaangt blogindlæg i dag?
Den 17. april 2013 ....hun lod jo vente på sig... blev vi bedsteforældre for første gang. Da hun endelig synes, at nu ville hun ud - så skete det i fuld fart og uden bremser. Så det blev lidt hårdt for både mor og barn. Men nu er hun her og jeg håber, at jeg får lov uhæmmet at tage en masse billeder af hende. Manden og jeg er i hvert fald allerede blevet totalt forelskede i dette lille menneske og kan ikke få nok af at se på hende.
Jeg har haft travlt med at lave bestillingskort, fødselsdagskort osv. og et God Bedring kort, som er sendt til modtageren for længst. Patienten er da heldigvis også "Fit for fight" igen.
Bamsefiguren har jeg købt hos Silhouette. I den oprindelige skabelon skal der skæres rigtig mange lag karton. Det har jeg lavet lidt om på og lavet den, som jeg nu synes. Mønsterpapiret er fra Jillibean Soup. Selve kortet er en skabelon, som jeg har scannet ind og skåret på Cameoen. Kortskabelonen kan nu også købes hos Silhouette - men jeg kan godt li' at lave tingene selv.
De næste kort er lavet ud fra samme foldeteknik - men er skåret på Cameoen. Den kan jo ligeså lave slavearbejdet, når jeg nu har den.
Taz er fra Silhouette, stjerner er MFT, Stempel fra Impression Obsession ?, tekststempel Hero Arts.
Et bestillingskort, hvor konfirmanden er vild med at dykke.
Og denne konfirmand er vild med at skate - jeg har skåret (Cameoen har) hans navn i brædtet.
Næste kort - eller taske er også et bestillingskort til en konfirmand. Skabelonen til tasken er min egen - eller rettere - hvis jeg finder noget som jeg kan bruge til at skære på min Cameo, så scanner jeg tingene ind -retter skærelinier osv. til mit behov og når jeg først har skabelonen, kan jeg skære i alle de størrelser, som Cameoen nu tillader.
Jeg ved at dette "taskekort" gjorde stor lykke hos modtageren, da det jo heller ikke er et man kan købe nogen steder:
Sommerfuglen har fået et lag glimmer og er fra Memory box. Teksten er et gammelt Quickutz alfabet.
Næste konfirmationskort er også et bestillingskort og til en konfirmand, der er vild med fodbold og FC Barcelona. Så farverne i kortet er deres farver og da der skulle være plads til penge i kortet og altså et aflangt kort - blev det et, hvor fodbolden ruller frem og tilbage. Fodbolden er ikke en basket bold - men samme bold, som er i FC Barcelonas logo. (jeg ville selv tage fejl.....men jeg er heller ikke fodbold interesseret overhovedet)
Selvom jeg har masser af karton - så var det lidt af en udfordring at ramme de rigtige farver.
Alle gæsterne får en lille pose med blå bolsjer, hvor der står konfirmand 2013 og jeg har skåret bordkort, som en lille støvle, hvor deres navn står på støvlen.
Næste kort er til samme konfirmand og gæt selv......jaaah ! også med fodboldtema. Fodbolden er en die fra Quickutz, hvor jeg har skåret et kort, så fodbolden passer til.
Ja - de der stjerner er ret anvendelige.....:-)
Sidste kort jeg viser nu er mit fødselsdagskort til manden i år. Igen har jeg haft god gang i Cameoen, internettet osv. For jeg har tyvstjålet Harley Davidsons logo og lavet det om på min Cameo, så der kom til at stå noget helt andet - men bogstaver i samme stil som logoet.
Så jeg har haft gang i mange ting og er bl.a ved at lave dåbsinvitationer - men dem venter jeg med at vise her på bloggen - forinden har vi en Sølvbryllupstur til Sydafrika, der venter forude. Vi håber selvfølgelig, at der også er dyr, som vil posere for os, når vi er der....men de lader sig jo ikke sådan dirigere rundt med.
Det gør de heller ikke i Zoologisk Have - men her kan man jo bare stå og vente og håbe på, at der sker noget. Jeg elsker at gå i Zoologisk Have - der sker altid noget forskelligt og efter en lang vinter, hvor kameraet ikke har været luftet så tit, så er det en god øvelse, at få styr på det igen.
Det er nu Frank, der står for dette flotte portræt af bavian....han ser ret sur ud !
Amurtigerne er min favorit. De er så udrydningstruet, at vi skal være glade, hvis vores lille nye barnebarn får lov at opleve dem.
Her en lille hyggestund hos løvefar.
Der er skam også løver at se på savannen i Brøndby Strand - eller ??
Tak fordi du holdt ud helt hertil og hav' en rigtig dejlig bededagsferie - jeg skal nok vende tilbage med en rejseberetning fra vores tur til Sydafrika.